23948sdkhjf

Turn around sætter aftryk i Designa-regnskab

Efter flere år med betydelige underskud kan køkkenproducenten Designa nu mærke en positiv effekt af den turn around, virksomheden iværksatte i foråret 2013.
Underskuddet i Designa A/S er for 2013 reduceret til 7,9 mio. kr. mod 23,8 mio. kr. året før. Egenkapitalen er på 39 mio. kr. efter kapitaltilførsel, og koncernen venter en fortsat positiv resultatudvikling i 2014.

Resultatudviklingen er et udtryk for, at turn around planen begynder at give den ønskede effekt, skriver køkkenproducenten i en meddelelse. Den pågældende plan har fokus på Designa’s organisation, arbejdskapital, indtjening og på at trimme sortimentet.

- Vi erkender, at vi ikke er i mål endnu, siger Claus Astrup-Larsen, der blev indsat som formand for bestyrelsen i Designa A/S i foråret 2013.

- Men når vi sammenligner med de seneste års resultater og med tanke på et marked, der fortsat er præget af afmatning og intens konkurrence, er der basis for en vis optimisme. Det økonomiske grundlag for fortsat positiv drift er nu på plads, og arbejdet med at trimme virksomheden fortsætter. Det giver bestyrelsen grund til at forvente en positiv resultatudvikling for 2014, fortsætter han.

I andet halvår af 2013 ansatte køkkenkoncernen desuden ny direktion med Jens Lange som administrerende direktør og Flemming Troelsen som økonomidirektør.

Ifølge Claus Astrup-Larsen har Designa kreditfaciliteter til rådighed til at sikre fortsat drift og udvikling, og det skaber grundlag for at fortsætte gennemførelsen af turn-around-planen og forbedre resultatet af den primære drift.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11